Er den danske Wikipiedia troværdig?

Berlingske kørte for at par uger sider et par historier om kendte danskere, der var utilfredse med, hvordan de bliver præsenteret på Wikipedia. De har forsøgt et redigere teksterne, men de er hurtigt blevet rettet tilbage igen. De har stødt panden mod en mur i forsøget på at få fat på Wikipedias redaktører.

Historien startede med et debatindlæg fra Jesper Beinov: Når nettet lyver
Nettets faldgruber har efterhånden lært os at søge information, hvor troværdigheden er størst. Men når seriøse net-opslagsværker som Wikipedia bringer alvorlig misinformation, viser det, hvor forsigtig man som bruger skal være, og hvor hurtigt vidensproducenter må reagere for ikke at blive fravalgt.

Kilder

Hængt ud på Wikipedia
Bent Blüdnikow, Berlingske, d. 18. oktober 2012, S. 28, Artikel-id: e378ccd3
Internettet. Teaterdirektør Jon Stephensen blev sværtet til på netleksikonet Wikipedia. Den presseansvarlige for Wikipedia: »Det ser herrens ud.«

Arne Astrup hængt ud på Wikipedia
Bent Blüdnikow, Berlingske, d. 20. oktober 2012, s. 20, Artikel-id: e379cdf2
Leksikon. Jon Stephensen er ikke den eneste, der forgæves har forsøgt at rette fejl om sig selv på Wikipedia. Professor Arne Astrup er også kommet i klemme.

Klummen blev også trykt i papirudgaven:
Jesper Beinov: Debat: Når nettet lyver
Berlingske, d. 18. oktober 2012, s. 32, Artikel-id: e378ccf1
klummen BORGERLIGEORD

Et par gode eksempler på, at man ikke bare skal tage Wikipedia for gode varer. At tro på, at Wikipedia er alles leksikon, er en trist illusion. Det antal af brugere, der rent faktisk bidrager, er ganske lille. Få personer får en ganske betydelig omline magt ved at kunne bestemme over emner og personer på Wikipedia.

Interesserede læsere kan kaste sig over en efterhånden klassisk tekst af Jaron Lanier om problemerne med Wikipedia og problemerne med fællesskabet/flertallets magt.

DIGITAL MAOISM: The Hazards of the New Online Collectivism [5.30.06]

Om artiklen

In “Digital Maosim”, an original essay written for Edge, computer scientist and digital visionary Jaron Lanier finds fault with what he terms the new online collectivism. He cites as an example the Wikipedia, noting that “reading a Wikipedia entry is like reading the bible closely. There are faint traces of the voices of various anonymous authors and editors, though it is impossible to be sure”.

His problem is not with the unfolding experiment of the Wikipedia itself, but “the way the Wikipedia has come to be regarded and used; how it’s been elevated to such importance so quickly. And that is part of the larger pattern of the appeal of a new online collectivism that is nothing less than a resurgence of the idea that the collective is all-wise, that it is desirable to have influence concentrated in a bottleneck that can channel the collective with the most verity and force.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Informationskompetence, Uddannelse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s